Portvin & Fællessang
Dette event foregår på Alsik Hotel & Spa
Dette event foregår på Alsik Hotel & Spa
Alsik inviterer dig indenfor til Portvin & Fællessang, et stemningsfuldt koncept, der gennem de seneste 7-8 år har skabt glæde, nærvær og fællesskab rundt omkring i landet. Kombinationen af gode portvine og fællessang danner rammen om en aften, hvor smil og afslappet samvær er i centrum. Både portvinen og fællessangen beruser os en smule… på den allerbedste måde.
Aftenen tager udgangspunkt i en smagning af seks forskellige portvine, ledsaget af lækker finger-food serveret ved bordene.
Undervejs skaber fællessang en varm og inkluderende stemning, hvor alle kan være med.
Der synges 10-12 kendte og stemningsfulde sange, fra Højskolesangbogen, men også moderne og festlige sange, som vi alle kender.
Aftenen ledes af pianist, historiefortæller og portvinsentusiast, Kenneth Chr. Anker Gars, som guider aftenen sikkert og nærværende.
På din billet vil der fremgå en 10% rabatkode, som kan bruges, hvis du booker et standardværelse fra den 20.03-21.03 2026.