Malte Ebert - dinnerkoncert
22. marts 2025 kl. 17.30
BILLETSALG fra
1520
Pr. person
Køb billetter
Kalender

Malte Ebert - dinnerkoncert

Oplev Malte Ebert på Sergenten den 22. marts 2025 - og nyd en lækker 3-retters menu inkl. vinmenu.

Oplev en fantastisk aften med sangeren Malte Ebert, når han indtager scenen på Sergenten og leverer en imponerende række af sine største hits.

Før koncerten kan du forkæle dig selv med en lækker 3-retters menu, nøje sammensat af Jesper Koch og Alsiks dygtige kokketeam. Til menuen serveres en udsøgt vinmenu, der perfekt komplimenterer retterne.

Malte Ebert optræder også på Sergenten den 31. januar 2025 – se mere her.

Malte Ebert - dinnerkoncert
22. marts 2025 kl. 17.30
BILLETSALG fra
1520
Pr. person
Køb billetter

Koncert inkl. 3-retters menu

  • 3-retters middag sammensat af Jesper Koch
  • Særlig udvalgt vinmenu – vin og vand ad libitum under middagen
  • Koncert med Malte Ebert

Vær opmærksom på, at du vil sidde ved langborde sammen med andre gæster.
Der kan desværre ikke tages hensyn til allergier, diæter eller anden form for specialkost.

Program

17.30 Dørene åbnes

18.15 3 retters menu inkl. vin og vand ad libitum under middagen

20.30 Kaffe/te med sødt fra buffet

21.00 Bar åbner for køb af drinks

21.30 Koncert med Malte Ebert (60 min.)

23.00 Tak for i aften

Malte Ebert

Malte Ebert brød massivt igennem i 2016 med sin ikoniske persona Gulddreng, og Malte har sidenhen udviklet sig til en af Danmarks mest elskede og alsidige kunstnere. Kendt for sin karismatiske optræden, humoristiske selvironi og en sjælden evne til at fange publikum, leverer han ikke blot hits, men også historier og følelser gennem sine sange.

Malte Ebert er en sanger og sangskriver med en særegen evne til at skabe både dybe ballader og festlige popnumre, som rammer lige i hjertet. Hans fans følger ham trofast, og han er kendt for at involvere sit publikum i sine koncerter med sin imødekommende og legende stil. Med hits som “Hvor Blev Du Af?”, “Kalde Dem For Du” og “Kun Med Dig” har Malte formået at skabe et repertoire, der spænder fra det intime til det storslåede, altid leveret med en usædvanlig opmærksomhed på detaljen.

Denne aften vil Malte Ebert indtage scenen på Sergenten og levere en perlerække af sine mest populære numre, og med hans unikke flair for at skabe en fællesskabsfølelse, kan publikum se frem til en koncert fyldt med energi, følelser og ikke mindst en masse gode vibes.

Nyd Koch'ens koncertmenu

Til denne aften har Jesper Koch sammensat en udsøgt 3-retters menu, hvor de bedste råvarer og madtraditioner kommer i højsædet. Vinmenu med vine, der er udvalgt helt specielt til maden, er inkluderet i billetprisen.

Jesper Koch er den kreative drivkraft bag gastronomien på Alsik. Han har skabt og står i spidsen for hotellets spiseoplevelser, herunder Restaurant Alsik, Freia Bar & Lounge samt den prisvindende Michelin-restaurant Syttende.

Forlæng oplevelsen

Overnat på Alsik

Udvid den musikalske oplevelse med én eller flere overnatninger på Alsik Hotel & Spa.

Hotellet ligger blot få hundred meter fra Sergenten, og byder på skønne velindrettede værelser samt en overdådig morgenbuffet.

I Alsiks store spa- og wellnessafdeling kan du finde afslapning og velvære, inden du rejser videre (tilkøb). Læs mere på Alsik Spas hjemmeside.

Hvis du booker din overnatning samtidigt med at du bestiller din koncertbillet, kan vi tilbyde en særlig eventpris på værelset. (Gælder kun ved reservation på Ticketmaster og i begrænset antal).

Du kan også booke en overnatning til dagspris ved at kontakte hotellet direkte:

Book din overnatning her

Eller kontakt os på tlf. 74203000 eller info.alsik@steigenberger.com.

Book dit værelse i god tid, da vi ofte må melde alt optaget i weekenderne.