Peter Sommer, kendt for sine dybtfølte tekster og karakteristiske stemme, vil levere en intim og nærværende koncertoplevelse. Hans poetiske og ærlige sange har gjort ham til en markant skikkelse på den danske musikscene, og denne aften får du mulighed for at opleve ham helt tæt på.
En variation af sange om livet på godt og ondt med afsæt i Peter Sommers efterhånden omfangsrige hitkatalog gennem de sidste 20 år, hvor publikum kan glæde sig til både nye, gamle, lånte og blå sange – i ekstraordinære og stærkt medrivende versioner, når sangeren klæder klassikerne af til skindet og puster nyt liv i dem. Glæd dig til hits, som bl.a. ”Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske”, ”Valby bakke” og måske får vi en fortolkning eller to fra Toppen af Poppen.