Stine Bramsen – dinnerkoncert
6. oktober 2023 kl. 17:30
BILLETSALG fra
1275
Pr. person
Køb billetter
Kalender

Stine Bramsen – dinnerkoncert

Oplev en uforglemmelig aften med den fantastiske sangerinde Stine Bramsen - og nyd en 3-retters menu inkl. vinmenu.
Stine Bramsen – dinnerkoncert
6. oktober 2023 kl. 17:30
BILLETSALG fra
1275
Pr. person
Køb billetter

Koncert inkl. 3-retters menu

  • 3-retters middag sammensat af Jesper Koch
  • Særlig udvalgt vinmenu – øl, vin og vand ad libitum under middagen
  • Koncert med Stine Bramsen

Vær opmærksom på, at du kan komme til at dele bord med andre gæster.
Der kan desværre ikke tages hensyn til allergier, diæter eller anden form for specialkost.

Program

17.30 Dørene åbnes

18.15 3 retters menu inkl. øl, vin og vand ad libitum under middagen

20.30 Kaffe og te med sødt fra buffet

21.00 Bar åbner med mulighed for køb af drinks

21.30 Koncert med Stine Bramsen (60 min.)

23.00 Tak for i aften

Stine Bramsen

Storroste Stine Bramsen samler nogle af landets dygtigste kvindelige musikere til akustisk Danmarksturné i efteråret 2023 ovenpå hendes anmelderroste soloalbum ”Blonde & Blank”

Roserne er nærmest væltet ned over Stine Bramsen på det seneste. Ikke blot på grund af hendes fantastiske soloalbum ”Blonde & Blank”, men også for hendes præstationer på de danske livescener. Det er blevet til 5 stjerner i adskillige dagblade og beskrivelser som stærk, perfekt, strålende, klasse, sårbar, forrygende, skarp og en sej kaptajn.

Nu annoncerer Stine Bramsen ”The Acoustic Tour”, hvor hun spiller 19 akustiske koncerter over hele landet, og med sig har hun for første gang i karrieren, et hold af udelukkende kvindelige musikere: Kajsa Vala på guitar, Emilie Espichicoque på perkussion og Anja Kolyova på bas.

”Jeg startede karrieren i et drengeband (Alphabeat), som jeg både boede, turnerede og lavede plader med. Nu har jeg lyst til at prøve, at være omkring kvinder både på og bagved scenen, og se hvordan det er, og hvad det gør ved mig og musikken live”, udtaler Stine Bramsen.

Den kommende akustiske turné kommer til at kredse omkring sangene fra det anmelderroste soloalbum ”Blonde & Blank”. Et album der er blevet hyldet, med citater som: ”et mageløst og modent soundtrack til den moderne kvindekamp (GAFFA)”, ”… hun tager opgøret og siger fra. På en elegant og insisterende måde – og på alle kvinders vegne (Politiken)”, hun ”… mestrer poppens ABC med traditionelt forankret håndværk på internationalt niveau (Ekstra Bladet)”.

”Jeg glæder mig til at komme i øvelokalet og arbejde med både sangene fra det nye album, men også de seje kvinder jeg har med mig, der hver især har gang i nogle spændende projekter ved siden af. Jeg tror på at vi både kan inspirere og udfordre hinanden, give mine sange et nyt udtryk, og publikum en ganske særlig musikalsk oplevelse.” siger Stine Bramsen.

Bandet består af den gudsbenådede guitarist Kajsa Vala, der også er soloartist i eget navn. Hun har bl.a. udgivet to soloalbums samt spillet anmelderroste koncerter over hele landet. Emilie Espichicoque er både trommeslager, perkussionist, sanger og danser, og arbejdet i øjeblikket på sit første soloalbum i eget navn. Anja Kolyova spiller til daglig bas i Total Hip Replacement.

Nyd Koch'ens koncertmenu

Til denne aften har Jesper Koch sammensat en udsøgt 3-retters menu, hvor de bedste råvarer og madtraditioner kommer i højsædet. Vinmenu med vine, der er udvalgt helt specielt til maden, er inkluderet i billetprisen.

Jesper Koch står i spidsen for Alsiks gastronomiske univers. Han har udviklet og leder hotellets restauranter, Restaurant Alsik, Freia Bar & Lounge og Michelin-restauranten Syttende. 

Efter at have arbejdet på en perlerække af restauranter i ind- og udland, herunder flere Michelin-restauranter, og efter at have grundlagt flere restauranter, er den sønderjyske kok vendt hjem for at sætte Alsik og Sønderborg på det gastronomiske landkort.

Snup en overnatning

Udvid den musikalske oplevelse med én eller flere overnatninger på Alsik Hotel & Spa.

Hotellet ligger blot få hundred meter fra Sergenten, og byder på skønne velindrettede værelser samt en overdådig morgenbuffet.

I Alsiks store spa- og wellnessafdeling kan du finde afslapning og velvære, inden du rejser videre (tilkøb). Læs mere på Alsik Spas hjemmeside.

Hvis du booker din overnatning samtidigt med at du bestiller din koncertbillet, kan vi tilbyde en særlig eventpris på værelset. (Gælder kun ved reservation på Ticketmaster og i begrænset antallet)

Du kan også booke en overnatning ved at kontakte hotellet direkte.

Book din overnatning her

Eller kontakt os på tlf. 74203000 eller info.alsik@steigenberger.com.

Book dit værelse i god tid, da vi ofte må melde alt optaget i weekenderne.