The Antonelli Orchestra - dinner & dance
14. december 2024 kl. 17:30
BILLETSALG fra
1575
Pr. person
Køb billetter
Kalender

The Antonelli Orchestra - dinner & dance

Dinner & dance-aften med The Antonelli Orchestra.

Glæd dig til en fantastisk dinner & dance-aften med det populære The Antonelli Orchestra.

Inden orkestret indtager scenen byder vi på en 3-retters menu med vand og vin ad libitum under middagen. 

Dinner and Dance med The Antonelli Orchestra kommer til Sergenten og spiller alle de dejlige og fantastiske sange, som vi alle elsker fra Vild Med Dans og havde glemt at vi elskede – sange vi bare ikke kan sidde stille til.

The Antonelli Orchestra blev dannet i 2005 af kapelmester Claes Antonsen til TV2 programmet Vild med Dans, som siden hen er blevet kåret af BBC som verdens bedste Dancing with the Stars orkester. Så frem med danseskoene til en festlig danseaften med The Antonelli Orchestra.

 

Koncerten afholdes også den fredag 13. december 2024

The Antonelli Orchestra - dinner & dance
14. december 2024 kl. 17:30
BILLETSALG fra
1575
Pr. person
Køb billetter

Koncert inkl. 3-retters menu

  • 3-retters middag sammaensat af Jesper Koch
  • Særlig udvalgt vinmenu – øl, vin og vand ad libitum under middagen
  • Koncert med The Antonelli Orchestra

Vær opmærksom på, at du vil sidde ved langborde sammen med andre gæster.
Der kan desværre ikke tages hensyn til allergier, diæter eller anden form for specialkost.

Program

17.30 Dørene åbnes

18.15 3 retters menu inkl. vin og vand ad libitum under middagen

20.30 Kaffe og te med sødt fra buffet

21.00 Bar åbner med mulighed for køb af drinks

21.30 75 min. koncert med The Antonelli Orchestra

23.00 Tak for i aften – dørene lukkes

Hele Danmarks danseorkester

The Antonelli Orchestra

De leger med klassikerne. De kaster sig over musikalske opgaver, ingen andre tør. Energi, kreativitet og mod, med afsæt i nogle af de absolut dygtigste og mest rutinerede musikere i Danmark, har gjort The Antonelli Orchestra til folkeeje.

Du kender dem fra TV, når de styrer ballet i TV2’s seersucces Vild Med Dans og står bag nogle af landets største artister i Toppen af Poppen.

Med deres varme og swingende versioner og fortolkninger af alt fra klassiske stykker til moderne pophits har The Antonelli Orchestra, som intet andet orkester, for længst sat standarden for en uforglemmelig fest – uanset hvor den finder sted. Hver for sig, behersker de alt fra den klassiske musik til de mest moderne hits og tilsammen kan de spille alt.

I en tid hvor musik produceres i metermål, er The Antonelli Orchestra levende live musik, spillet af rigtige musikere. Den ægte vare, leveret på et niveau, som er de største artister værdige.

Det er derfor The Antonelli Orchestra spiller musik. Og det er derfor, at de løfter et hvert publikum, til enhver lejlighed.

Nyd Koch'ens koncertmenu

Til denne aften har Jesper Koch sammensat en udsøgt 3-retters menu, hvor de bedste råvarer og madtraditioner kommer i højsædet. Vinmenu med vine, der er udvalgt helt specielt til maden, er inkluderet i billetprisen.

Jesper Koch står i spidsen for Alsiks gastronomiske univers. Han har udviklet og leder hotellets restauranter, Restaurant Alsik, Freia Bar & Lounge og Michelin-restauranten Syttende. 

Efter at have arbejdet på en perlerække af restauranter i ind- og udland, herunder flere Michelin-restauranter, og efter at have grundlagt flere restauranter, er den sønderjyske kok vendt hjem for at sætte Alsik og Sønderborg på det gastronomiske landkort.

Snup en overnatning

Udvid den musikalske oplevelse med én eller flere overnatninger på Alsik Hotel & Spa.

Hotellet ligger blot få hundred meter fra Sergenten, og byder på skønne velindrettede værelser samt en overdådig morgenbuffet.

I Alsiks store spa- og wellnessafdeling kan du finde afslapning og velvære, inden du rejser videre (tilkøb). Læs mere på Alsik Spas hjemmeside.

Hvis du booker din overnatning samtidigt med at du bestiller din koncertbillet, kan vi tilbyde en særlig eventpris på værelset. (Gælder kun ved reservation på Ticketmaster og i begrænset antal).

Du kan også booke en overnatning til dagspris ved at kontakte hotellet direkte:

Book din overnatning her

Eller kontakt os på tlf. 74203000 eller info.alsik@steigenberger.com.

Book dit værelse i god tid, da vi ofte må melde alt optaget i weekenderne.